Om klubben

Herunder denne menu finder du en masse information om klubben – lige fra oplysninger om sekretariatet, bestyrelsen – klubbens visioner og vedtægter til klubbens historie og de seneste nyheder

På denne side finder du den nyeste årsrapport samt referat for seneste afholdte generalforsamling.

 

Generalforsamlingen blev i 2023 afholdt den 2. marts i Kerte forsamlinghus. Læs referatet ved at klikke på linket her 

For at læse årsrapporten for 2022 så kan du klikke på linket her 

 1 – Klubbens navn og hjemsted

Klubbens navn er Barløseborg Golfklub og dens hjemsted er i Assens kommune.
Klubben skal være medlem af Dansk Golf Union under Danmarks Idrætsforbund.

  • 2 – Formål

Det er klubbens formål at skabe gode muligheder for, at medlemmerne og gæstespillere kan dyrke golf, samt med udgangspunkt i fællesskabet og det sociale liv i klubben at udbrede kendskabet til golfsporten med henblik på at tiltrække nye medlemmer og fastholde bestående medlemmer.

Klubben skal eje og drive Barløseborg Golfbane med tilhørende bygninger. Herudover skal klubben drive restaurant samt organisere de dertil hørende idrætslige aktiviteter således, at klubbens medlemmer og gæstespillere kan udøve golf spillet under de bedst mulige forhold.

  • 3 – Medlemskab

Såvel aktive som passive medlemmer optages. Kun aktive medlemmer har ret til at spille på banen.

Kun personer kan optages som medlem.

Indmeldelse sker skriftligt til bestyrelsen.

Bestyrelsen kan fastsætte konkrete tilbud for golfspillere. Tilbuddene kan ikke indebære medlemskab af klubben.
Medlemmerne er forpligtet til at overholde golfklubbens vedtægter og leve op til foreningens formålsbestemmelse.

  • 4 – Kontingent og indskud

Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen efter bestyrelsens indstilling, og omfatter
følgende medlemskategorier:

  1. Aktive juniorer – fra 13 år til og med det kalenderår, man fylder 18 år eller juniorer med banetilladelse
    2. Aktive juniorer – til og med det kalenderår, man fylder 12 år eller juniorer uden banetilladelse
    3. Aktive ynglinge (Til og med det kalenderår, man fylder 25 år)
    4. Aktive Studerende (der er fyldt 25 år og som er SU berettiget)
    5. Fuldt medlemskab
    6. Langdistancemedlemmer
    7. 9 huls medlemskab
    8. Hverdags medlemskab
    9. Flex medlemskab
    10. Passive
    11. Prøvemedlemmer

Beskrivelse af de enkelte medlemskategorier ses i bilag 1.

Alle medlemmer i medlemskategori 5.(fuldt medlemskab) og 8.(Hverdags medlemskab), der har 10 indskudsbeviser (ophørt indskudsordning) får en årlig rabat på 200 kr. Rabatten fratrækkes kontingentet med 50 kr. hvert kvartal.
Bestyrelsen kan – når dette vurderes begrundet – oprette nye medlemskategorier og fastlægge kontingentet herfor. Den nye medlemskategori og kontingent skal godkendes på førstkommende generalforsamling.

Ønske om skifte fra en medlemskategori til en højere kontingentkategori kan ske straks, mens skifte til en lavere kontingentkategori kan ske med iagttagelse af gældende udmeldelsesfrist. Ved skift af medlemskategori starter en ny bindingsperiode på et år. 

Hvis et medlem inden for de første 9 måneder efter skifte til en lavere kontingentkategori – ønsker skifte til en højere kontingentkategori, kan dette ske straks mod betaling af differencen mellem de to kontingentkategorier for perioden med lavere kontingent. (Der kan således ikke spekuleres i kontingentsatser ved sæsonmæssige kategoriskifte).

Indskud og kontingenter opkræves ved bestyrelsens foranstaltning.

Bestyrelsen bemyndiges til i enkeltstående tilfælde og for at bevare tilknytningen til klubben at tilbyde et kontingentfrit langdistancelignende medlemskab til junior/ynglingespillere, der af udviklingsmæssige grunde søger medlemskab i større klub.

  • 5 – Restance og udmeldelse

Kontingentrestance udover 3 måneder medfører eksklusion, medmindre bestyrelsen finder rimeligt grundlag til at dispensere herfra. Genoptagelse af medlemskab kan først ske, når hele restancen er betalt af den ekskluderede.
Ved 2. og 3. rykkerskrivelse tillægges et gebyr på kr. 100.

Medlemskab er bindende for et år, og udmeldelse kan herefter kun ske skriftligt, enten brev eller e-mail, med 3 måneders varsel til 31. marts, 30. juni, 30. september eller 31. december.

De af medlemmerne betalte indskud kan ikke forlanges tilbagebetalt ved ophør af medlemskab.

  • 6 – Generalforsamling og stemmeret

Klubbens øverste myndighed er generalforsamlingen.

Ordinær generalforsamling afholdes i Assens kommune hvert år inden udgangen af marts måned.
Indkaldelse skal ske ved elektronisk kommunikation (e-mail, hjemmeside), annoncering i klubhus eller skriftligt med mindst 14 dages varsel med angivelse af dagsorden.

Generalforsamlingen ledes af en af forsamlingen valgt dirigent.

Stemmeberettigede er kun aktive medlemmer, som ifølge dansk lov er personligt myndige, med hver en stemme. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. Vedtagelse af vedtægtsændringer kræver dog, at mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer stemmer derfor.

På ethvert stemmeberettiget medlems forlangende skal der afholdes skriftlig afstemning.

Ved valg af bestyrelsesmedlemmer og revisor skal der i tilfælde af kampvalg anvendes skriftlig afstemning efter følgende afstemningsmetode: Der stemmes om samtlige ledige poster på en gang. Hvert stemmeberettiget medlem kan stemme på højst det antal kandidater, der skal vælges og kun med én stemme på hver kandidat.
Ved stemmelighed skal omvalg straks afholdes efter samme regler mellem kandidaterne med lige stemmetal, såfremt der stadigt er ubesatte poster.

Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen bestemmer det, eller når mindst 1/4 af de stemmeberettigede medlemmer fremsætter skriftlig begæring herom til bestyrelsen med angivelse af de forslag, der ønskes behandlet.

Den ekstraordinære generalforsamling skal afholdes inden 4 uger efter begæringens modtagelse, og indkaldelse skal ske med mindst 8 dages varsel på samme måde som indkaldelse til ordinær generalforsamling.

Over forhandlingerne på generalforsamlingen føres en protokol, som underskrives af dirigenten.

  • 7 – Dagsorden

Dagsorden for den ordinære generalforsamling er følgende:

  1. Valg af dirigent.
  2. Beretning om klubbens virksomhed i det forløbne år.
  3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.
  4. Forelæggelse af budget og fastlæggelse af medlemskontingenter og indskud.
  5. Forslag fra bestyrelsen.
  6. Forslag fra medlemmerne.
  7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter.
  8. Valg af revisor og revisor-suppleant.
  9. Eventuelt.

Forslag fra medlemmerne skal, for at kunne behandles på en ordinær generalforsamling, være indgivet skriftligt til bestyrelsen senest den 1. februar. Forslag fra medlemmerne og fra bestyrelsen skal omtales i indkaldelsen til generalforsamlingen.

  • 8 – Bestyrelsen

Bestyrelsen består af 7 medlemmer, der alle har Barløseborg Golfklub som hjemmeklub. Medlemmerne vælges for 3 år ad gangen, idet der årligt afgår 2, 2 og 3 medlemmer, første gang ved lodtrækning, derefter efter anciennitet. Genvalg kan finde sted.

Suppleanter vælges for ét år ad gangen. Valgbar til bestyrelsen er ethvert stemmeberettiget medlem. I tilfælde af vakance i bestyrelsen indtræder suppleanten/terne i bestyrelsen. Indtil næste generalforsamling.

  • 9 – Bestyrelsens sammensætning

Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, honorær sekretær og kasserer og fastsætter selv sin forretningsorden.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af dens medlemmer er til stede.

Bestyrelsen træffer sine beslutninger ved simpel stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Over bestyrelsens forhandlinger føres en protokol.

  • 10 – Bestyrelsens kompetence

Bestyrelsen har den daglige ledelse af klubben og træffer, med bindende virkning, beslutning i klubbens anliggender.

Klubben tegnes af formanden eller næstformanden i forening med et bestyrelsesmedlem.

Bestyrelsen kan ansætte lønnet personale og meddele specialfuldmagter.

Optagelse af større lån samt køb, salg og pantsætning af fast ejendom kræver godkendelse af en generalforsamling.

Bestyrelsen er dog bemyndiget til at foretage låneomlægninger med forhøjet rente (op- og nedkonverteringer) af realkreditlån samt til at optage lån til investerings- og driftsformål op til 500.000 kr. Bestyrelsen bemyndiges til at underskrive nødvendige lånedokumenter og pantebreve samt rykningspåtegninger på eksisterende pantebreve i disse forbindelser. Bestyrelsen er endvidere bemyndiget til at indgå og underskrive leasingkontrakter til finansiering af klubbens investeringer i driftsmateriel og maskinudskiftninger.

For de af bestyrelsen på klubbens vegne indgåede forpligtelser hæfter alene klubbens formue.

  • 11 – Klubbens udvalg

Bestyrelsen nedsætter de udvalg, der efter bestyrelsens eller generalforsamlingens opfattelse er behov for, herunder et baneudvalg, et turneringsudvalg, et juniorudvalg, et handicapudvalg og et informations- og PR-udvalg.

Bestyrelsen udpeger udvalgsformændene. Bestyrelsen skal godkende udvalgenes øvrige medlemmer.

Bestyrelsen fastsætter udvalgenes opgaver og kompetence og giver retningslinjer for udvalgsarbejdet.

  • 12 – Regnskab

Klubbens regnskabsår går fra 1. januar til 31. december.

Det reviderede regnskab udsendes i skriftlig form til samtlige medlemmer samtidigt med indkaldelsen til den ordinære generalforsamling.

  • 13 – Særlige regler i forhold til DGU/DIF

Klubben respekterer de af Dansk Golf Union og Danmarks Idræts-Forbund fastlagte betingelser for medlemskab.

Klubben respekterer DGU’s regler for DGU- og Nordisk Introduktionskort.
For golfspillet i klubben gælder de af The Royal & Ancient Golf Club of St.Andrews fastsatte regler, samt de af bestyrelsen med Dansk Golf Union’s godkendelse fastsatte lokale regler.

Fastsættelse af medlemmernes handicap skal ske i henhold til Dansk Golf Union’s handicapsystem, og tildeling af handicapslag i handicapturneringer og -matcher sker i h.t. det af DGU fastsatte slope-system.

Bestyrelsen fastsætter i øvrigt de bestemmelser, som findes nødvendige af hensyn til spillets afvikling og ordenens opretholdelse inden for klubbens område. Overtrædelse af disse bestemmelser kan af bestyrelsen straffes med karantæne eller i gentagne eller grove tilfælde med udelukkelse (eksklusion) fra klubben. Bestyrelsens afgørelse herom kan af medlemmet indbringes for Dansk Golf Unions Amatør- og Ordensudvalg. Afgørelse af eksklusion kan medlemmet endvidere kræve forelagt en generalforsamling. Indbringelse for generalforsamling har dog ikke opsættende virkning.

  • 14 – Klubbens opløsning

Til beslutning om klubbens opløsning kræves, at mindst 2/3 af alle stemmeberettigede medlemmer er repræsenteret på generalforsamlingen, og at mindst 2/3 af de repræsenterede stemmeberettigede medlemmer stemmer for forslaget.

Såfremt 2/3 af de stemmeberettigede medlemmer ikke er repræsenteret på generalforsamlingen, men forslaget dog er vedtaget af 2/3 af de repræsenterede stemmeberettigede medlemmer, skal bestyrelsen skriftligt med mindst 8 dages varsel indkalde til ny generalforsamling, der skal afholdes inden 4 uger efter den første generalforsamling. Forslaget kan her vedtages af 2/3 af de repræsenterede stemmeberettigede medlemmer, uanset disses antal.

I tilfælde af klubbens opløsning, vedtaget som beskrevet, træffer generalforsamlingen ved simpel stemmeflertal bestemmelse om den nærmere fremgangsmåde ved opløsningen, herunder afviklingen af klubbens formueforhold.

Eventuelt overskud ved afviklingen tilfalder Dansk Golf Union.

Således vedtaget på stiftende generalforsamling mandag den 18. april 2005.

Rettelser vedtaget på generalforsamlingen mandag den 26. marts 2008.

Rettelser vedtaget på ekstraordinær generalforsamling den 11. juni 2009

Rettelser vedtaget på generalforsamling den 22. marts 2010

Rettelser vedtaget på generalforsamling den 15. marts 2011

Rettelser vedtaget på generalforsamling den 28. februar 2017

Rettelse vedtaget på generalforsamling den 27. februar 2018

Rettelse vedtaget på generalforsamling den 6. marts 2019

Rettelser vedtaget på ekstraordinær generalforsamling den 23. juni 2020

Rettelse vedtaget på generalforsamling den 2. marts 2013

 

Bilag 1 til vedtægter for Barløseborg Golfklub

Beskrivelse af medlemskategorierne

Aktive Juniorer med banetilladelse

Fuldt medlemskab for medlemmer fra 13 år til og med det kalenderår, man fylder 18 år eller juniorer med banetilladelse. Man er juniorer til og med det kalenderår hvor man fylder 18 år.

Aktive Juniorer uden banetilladelse

Fuldt medlemskab for medlemmer til og med det kalenderår, man fylder 12 år eller juniorer uden banetilladelse.

Aktive Ynglinge

Fuldt medlemskab for medlemmer mellem 18 og 25 år. Man er Ynglinge til og med det kalenderår hvor man fylder 25 år.

Aktive Studerende

Fuldt medlemskab for medlemmer, der er fyldt 25 år og er studerende og SU berettiget. Gyldigt studiekort skal forevises hvert halve år.

Fuldt medlemskab

Giver ret til DGU kort og adgang til at spille frit på 18-huls banen og 9-huls banen. For at erhverve DGU kort kræves det at spilleren har erhvervet et golfkørekort eller kan dokumentere mindst tilsvarende færdigheder.

Langdistancemedlemskab

Kræver et DGU kort (fuldtids medlemskab af anden dansk golfklub), og bopæl mindst 12 km Fra Barløseborg Golfklub. 

9 huls medlemskab

Giver ret til DGU kort, mærket F og adgang til frit at spille på 9-huls banen. Spil på 18-huls banen mod betaling af Greenfee. For at erhverve DGU kort kræves det at spilleren har erhvervet et golfkørekort eller kan dokumentere mindst tilsvarende færdigheder.

Hverdags medlemskab

Samme som fuldt medlemskab men giver dog kun ret til, at spille på banerne på hverdage. DGU kort vil være mærket F.

Flex medlemskab

Giver ret til DGU kort, mærket F. Spil på banerne mod betaling af Greenfee. For at erhverve DGU kort kræves det at spilleren har erhvervet et golfkørekort eller kan dokumentere mindst tilsvarende færdigheder.

Passivt medlemskab

Ingen spilleret og ingen DGU kort.

Prøvemedlemskab

Giver ret til spil på Pay and Play banen. Prøvemedlemmer kan ikke erhverve DGU kort. De til enhver tid gældende regler for prøvemedlemskab fastsættes af bestyrelsen. Prøvemedlemmer har ingen stemmeret.

 

Sekretariatet tager sig af alt vedrørende klubben, såsom:

  • Prøvemedlemskaber
  • Indmeldelser
  • Udmeldelser
  • Kontingent betaling
  • Økonomi
  • Sponsorer
  • Klubarrangementer og andre arrangementer
  • Leje af Buggy, Trolly eller udstyr

I sekretariatet møder du Jeppe og Camilla, som glæder sig til at hjælpe dig med de spørgsmål, du måtte have.

Vision for Barløseborg Golfklub

Her i Barløseborg Golfklub har vi følgende visioner:

  • Barløseborg Golfklub vil give gode oplevelser til alle der ønsker at spille golf uanset på hvilket niveau.
  • I Barløseborg Golfklub har du mulighed for at skabe nye realationer og venskaber. Det er stedet hvor du møder gode venner. her føler alle sig velkommen. “vi ønsker at kende hinanden og vi vil lære dig at kende.
  • Barløseborg Golfklub ønsker at tilbyde spil på en spændende udfordrende bane af høj kvalitet. Der skal være plads til alle og alle skal føle sig velkommen på banerne, også nybegynder.
  • I Barløseborg Golfklub er der aktiviteter hele året, således at vi kan vedligeholde fællesskabet for klubbens medlemmer hele året.
  • Barløseborg Golfklubs sportslige visioner er at have et elitehold med i 2. division, men eliten må aldrig blive på bekostning af bredden.
  • Til ungdommen i Assene og Middelfart kommuner vil Barløseborg Golfklub tilbyde de bedste muligheder for at dyrke golfsporten, således at golf er et alternativ til andre sportsgrene.

Værdier for Barløseborg Golfklub

Her i Barløseborg Golfklub har vi følgende værdier:

Fællesskab

Vi ønsker :

  • Et fællesskab, hvor alle er parat til at hjælpe for at få fællesskabet til at fungere.
  • At der i klubben skabes forskellige gruppefællesskaber. Det forventes her, at klubbens værdier også vil gælde for disse gruppefællesskaber.

Kvalitet

Vi ønsker:

  • En bane af kvalitet med en høj plejestandard. kvalitet i de faciliteter, der tilbydes medlemmer og gæster.
  • Et indbydende klubhus, gode omklædnings- og parkeringsforhold.
  • Gennemgående kvalitet i det, der tilbydes medlemmer og gæster.

Rumlighed og åbenhed

Vi ønsker:

  • Alle skal føle sig velkommen i klubben og på banen uanset spillemæssig kunnen og ambitionsniveau.
  • Plads til hele familien.
  • At sportslige ambitioner må ikke begrænse mulighederne for de øvrige medlemmer.
  • Et højt informationsniveau til alle medlemmer først og fremmest via klubbens hjemmeside.
  • At være imødekommende og tage godt imod alle medlemmer og gæster, så alle føler sig velkomne. Nye medlemmer skal vises en særlig interesse og hjælpsomhed.

Frivillighedskonceptet

Barløseborg Golfklub råder over et stort og omfattende areal og har samtidigt ambition om en høj standard. Vi har brug for en række frivillige hjælpere, som kan aflaste og hjælpe vores faste personale – ikke mindst greenkeeperstaben.

For at kunne tilbyde de bedste rammer og faciliteter for vores medlemmer og gæster, har klubben defineret er en række opgaver, der spænder fra rengøring af buggys, beskæring af buske, græsslåning på udvalgte områder, afvikling af træning og turneringer til deltagelse i udvalg. Disse opgaver varetages af teams kontinuerligt over sæsonen.

Herudover har vi en række ad hoc opgaver, eksempelvis oprydningsdage på banen, pleje af waste-area og beskæring af træer, hvor en større gruppe af frivillige plejer detaljerne i fællesskab.

Nedenstående finder du en række opgaver, du kan vælge imellem.

Kig godt på hvad vi tilbyder, overvej hvor meget tid du har til rådighed og hvor ofte du kan.

Der er stadig ledige pladser på alle hold. 

Hvis du vil være med skriv til: Golfmanager@bbgolf.dk

Bestyrelsen i Barløseborg Golfklub

Arne jakobsen

Formand

Arne Jakobsen

Formand

+45 40 61 14 14

Kim O. Jensen

Næstformand

+45 23 60 90 13

Anne Marie Højvang Christiansen

Sportsudvalg

Søren Thomsen

Begynderudvalg & rekruttering

Kirsten Falkesgaard Nielsen

Begynderudvalg & rekruttering

Anders Busse Rasmussen

Juniorudvalg