Banen

Barløseborg Golfbane er et golfanlæg, der består af en 18-huls bane og en 9-huls bane.

18-huls banen

18-huls banen er en par 71 bane af middel sværhedsgrad. Banen er tegnet af banearkitetkt Henrik J. Jacobsen. Den ene halvdel af banen har parkkarakter, mens den anden halvdel har bakke/sø karakter. Der er vand på 17 af banens 18 huller. Hul 16 er et par 3 hul, hvor der fra teested spilles direkte på en ø-green.

 

9-huls banen – Pay and Play

9-huls banen er en kortere bane med fire par 4 huller og fem par 3 huller. Banen er ratet og er derfor velegnet for nybegyndere. 9-huls banen er endvidere åben for Pay and Play spillere.

Baneguide

Vi sælger ikke længere baneguides, men du kan se vores baneguide online lige her
"Barløseborg Golfklub byder på en fremragende totaloplevelse. " - Golfbladet
"Barløseborg Golfklub byder på en fremragende totaloplevelse. Sig, hvad du vil have på din golfrunde, og du kan få det." - Golfbladet

Kære golfer.

Pr. 31. Oktober 2024

Her kommer lige “lidt” vinterbane info:

Vi har fra i dag valgt at lukke ned for kørsel med golfbiler for denne sæson!

Der er stadig åbent for de af jer, der har et personligt befordrings middel og ikke kan spille uden brug af dette.

Vi er også i gang med at opsætte vinterflag(de røde) til vinterbane.
Det vil, som altid, være sådan, at når der spilles vinterbane så “udgår” hul 6, 16 og 18 og der vil være dobbelt huller på 5,12 og 15. Der vil i øvrigt altid være skiltet med info ved 1. tee.
Ved frost/så længe der er frost på almindelige greens SKAL man spille til vinterbane.

Som tidligere år, kan der altid spiller til sommergreens på 9 huls banen – uanset vejr!!

Vi er gået i gang med prikning af greens. Vi er startet på 9 huls banen og vil igennem den næste tid komme over alle greens.
Der vil løbende ske arbejde på greens henover vinteren, når vejret er til det. Det informerer vi om løbende.
Boldvaskeren på driving range er lukket for sæson. Det betyder, at bolde fremadrettet vil blive samlet i de store grønne spande – uden at blive vasket – så længe vi stadig kan køre og samle. Senere overgår vi til saml selv.

Pr. 04. november 2024
Skal der spilles med oplæg eller brug af tee på fairways og kortere klippede arealer.

Vi vælger i år ikke at gøre brug af måtte systemet fra sidste vinter – som et krav!
Vi vil dog stadig gerne stille måtter til rådighed, for dem der gerne vil benytte en gennem vinteren. Så kom forbi maskinhallen eller tag fat i en af greenkeeperne hvis I ønsker en måtte.

Husk altid at bestille tee tid OG bekræfte din tid i GolfBox 

Det er ikke tilladt at starte på hul 10 på 18-huls banen før kl. 10.00, uden forudgående aftale med sekretariatet. 

En bane i naturskønne omgivelser

Barløseborgs golfanlæg består af en 18 huls bane og en 9 huls bane som også er en Pay & Play bane. Der er indrettet klubfaciliteter og Café & Restaurant i hovedbygningen på proprietærgården Barløseborg. Den ene af længerne til gården er total moderniseret og indrettet med Sekretariat og omklædningsfaciliteter.

Banen er anlagt i det meget smukke og varierende landskab omkring Barløseborg og er tegnet af golfbanearkitekt Henrik Jacobsen. Banen varierer fra sø og skov i de tidligere grusgrave over kuperet barsk terræn til parklignende engarealer foran klubhuset.

18 huls banen

Banen er en typisk parkbane de første 9 huller med et afvekslende hulforløb. Hulforløbet er kendetegnet ved kort gå afstand fra green til tee.

Af signaturhuller er der mange, men her skal nævnes hul 16, som har en Ø green.

Alle huller er med hvide, gule og røde teesteder, med en total længde fra 4522 m – 5697 m.

Du skal spille banen fordi den på mange måder udfordrer både dit lange spil og korte spil, og ikke mindst putting, på gode greens.

Du skal spille banen igen, fordi den ikke umiddelbar var så indtagelig som du troede.

God tur på vores 18 huls bane.

9-huls banen – Pay and Play

9-huls banen er en kortere bane med fire par 4 huller og fem par 3 huller. Banen er ratet og er derfor velegnet for nybegyndere. 9-huls banen er endvidere åben for Pay and Play spillere.

Markeringer og lokale


regler

 

1. Banemarkeringer:

 

 

Hvide pæle

Out of bounds

 

 

Røde/Gule markeringer

Strafområder

 

 

Røde pæle med grøn top

Strafområde med adgangs- og spilleforbud

 

 

Blå pæle el. maling

Areal under reparation

 

 

Blå pæle med sort top 

Areal under reparation med spilleforbud

 

2. På 3. hul er den banenære kant af Skovvangvej defineret som out of bounds. En bold, der krydser og kommer til hvile på den anden side af vejen, er out, selv om den ligger på en anden del af banen.

 

3. Ved spil af 15. hul er 14. hul out of bounds. Ved spil fra 14. hul er de hvide pæle mod 15. hul ikke-flytbare forhindringer. Lempelse uden straf efter Regel 16.1

 

4. Træer med støttepæl og afstandsmarkeringer i fairway og afstandspæle langs fairway er ikke-flytbare forhindringer. Lempelse uden straf
efter Regel 16.1

 

5. Stensætningen ved 2. og 16. huls green, samt de tre sten ved 200 m mærket på hul 15 er en integreret del af banen.

 

6. Strafområdet på 14. hul markeret med røde pæle med grøn top er et miljøfølsomt område med adgangs- og spilleforbud. Såfremt bolden
er i området, skal spilleren spille en ny bold efter Regel 17.1d med et strafslag.
Såfremt bolden ligger i det generelle område, men det miljøfølsomme område generer spillerens stance eller hans sving, skal spilleren tage lempelse uden straf efter Regel 16.1.

 

7. Hvis det er en kendsgerning eller så godt som sikkert, at en bold er i eller er mistet i strafområdet på 16. hul, må spilleren enten
gå frem efter Regel 17.1d eller, ligeledes med et straflag, droppe en bold i droppezonen.

 

8. Hvis en spiller ikke ved, om bolden er i strafområdet på hul 16, kan spilleren spille en provisorisk bold efter Regel 18.3, som modificeres således:

Ved spil af den provisoriske bold må spilleren bruge lempelsesmuligheden fra forrige sted, lempelsesmuligheden på flaglinjen eller spille fra droppezonen.

Hvis den oprindelige bold findes i strafområdet inden for tre minutters søgetid, kan spilleren vælge enten at:
* Fortsætte med at spille den oprindelige bold.
* Fortsætte med at spille den provisoriske bold.

Hvis den oprindelige bold ikke findes inden for tre minutters søgetid, eller det er en kendsgerning eller så godt som sikkert, at den er i strafområde, bliver den provisoriske bold spillerens bold i spil.


Standardlokalregel E-5 
Drop bold på fairway ved bold Out of Bounds eller mistet
Når en bold er out of bounds eller mistet, må spilleren med 2 strafslag efter Standard lokalregel E-5 (se opslag i klubben) droppe en bold indtil to køllelængder inde på hullets fairway, ikke nærmere hullet, end hvor bolden krydsede OB grænsen eller skønnes mistet. (“Fairway” er græs i det generelle område, klippet til fairwayhøjde eller lavere, inkl. hullets tee-områder.)
Bemærk: E5 gælder ikke i Danmarksturneringen, Regionsgolf, til klubmesterskaberne Eliteturneringen og Barløseborg Masters.

STRAF FOR OVERTRÆDELSE AF DISSE REGLER:
Hulspil: Tab af hul. Slagspil: Den generelle straf.

Der er indført Banekontrol, hvis primære opgave er, at kontrollere på golfbanen, og samtidig servicere medlemmer og greenfee gæster.

Banekontrollen opgaver:

  • Om spillere på anlægget har betalt greenfee. Husk dit bagmærke!
  • At regler for tidsbestilling og bekræftelse overholdes.
  • At spillet glider på banen så forsinkelser undgås.
  • At spillerne retter deres nedslagsmærker op.
  • At spillerne river i bunkers.
  • At bags placeres rigtig ved greens.
  • At spillerne hurtigst forlader greens efter endt hul.
  • Om de besøgende har parkeret på parkeringspladserne.

Banekontrollen består af klubbens egne medlemmer, så tag godt imod dem.

Det er et kendt fænomen, at travle golfdage af og til medfører, at en runde afvikles i en uensartet rytme og tidsmæssigt trækker ud. Der er flere årsager hertil, hvoraf de vigtigste er:

  • Nogle få spillere nødigt tillader en bagfra kommende bold at gå igennem, når der er problemer med at følge med bolden foran.
  • Banens kapacitet udnyttes ikke og rytmen bliver ujævn, når boldene har uens sammensætning.
  • Starter fremskyndes i forhold til tidsbestillingen. Derved kan der opstå mulighed for, at en bold der ikke fremgår af tidsbestillingen, kan smutte ind. Dette fører til kødannelse senere på runden.
  • 4-bolde deler sig senere på runden op i 2 2-bolde.
  • Der starter bolde på hul 10.

Banekontrollen skal derfor i disse situationer vise spillerne til rette. Kontrollen udføres af et begrænset antal personer, hvorved medlemmerne sæsonen igennem møder de samme personer i funktionen. Deres autoritet kan ikke betvivles.

Konverteringstabeller til 18 huls banen

Rød Damer

GÆLDENDE FRA 01.03.2024
OBS Siden åbner i en ny fane

Gul Damer

GÆLDENDE FRA 01.03.2024
OBS Siden åbner i en ny fane

Hvid Damer

GÆLDENDE FRA 01.03.2024
OBS Siden åbner i en ny fane

Rød Herrer

GÆLDENDE FRA 01.03.2024
OBS Siden åbner i en ny fane

Gul Herrer

GÆLDENDE FRA 01.03.2024
OBS Siden åbner i en ny fane

Hvid Herrer

GÆLDENDE FRA 01.03.2024
OBS Siden åbner i en ny fane

Konverteringstabeller til 9 huls banen

Rød Damer

GÆLDENDE FRA 01.03.2024
OBS Siden åbner i en ny fane

Gul Damer

GÆLDENDE FRA 01.03.2024
OBS Siden åbner i en ny fane

Rød Herrer

GÆLDENDE FRA 01.03.2024
OBS Siden åbner i en ny fane

Gul Herrer

GÆLDENDE FRA 01.03.2024
OBS Siden åbner i en ny fane

Greenkeeperne i Barløseborg Golfklub

Greenkeeperteamet glæder sig til den kommende sæson. Vi håber du vil nyde at spille på vores dejlige baner. Det være sig 18- huls banen og 9-huls banen. Vi ser frem til en spændende og udfordrende sæson med masser af opgaver foran os. Ud over den daglige pasning af arealerne, vil vi i år også arbejde på at få forbedret nogle af de elementer der er på banen.  Dette skulle gerne være med til at gøre din golfoplevelse på vores banen endnu bedre i år og i fremtiden.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål osv. omkring banen så kontakt os via mailen her
Nedslagsmærker

Du som golfspiller kan være med til at fastholde den fine stand vi har på banen. Husk at rette dit nedslagsmærke op. Hvis der skulle være en der tilfældigvis ikke fik gjort dette, så tag også dette nedslagsmærke med. Hvis det ikke bliver rettet op er det lig med ujævne greens og mulighed for etablering af ukrudt eller den enårig rapgræs. Det er der jo ingen der synes er sjovt. Så derfor opfordringen. Husk det og hjælp gerne dine medspillere med at huske dette.

RIVEN SKAL PLACERES I BUNKEREN
Husk at rive efter dig. Skub gerne sandet ind i bunkeren imens du bakker ud af bunkeren. Riverne til bunkers skal placeres i bunkeren. På den måde kan greenkeeperne lettere komme rundt med klipperen. Sæt riven så rivehovedet peger parallelt med spilleretningen.

TØRV PÅ PLADS
Læg din tørv på plads. Hvis dette gøres inden for ganske kort tid , er der gode chancer for at græsset kan få fat igen. En anden fordel er at det ikke komme i cylinderklipperen, som så kan sløve knivene.

Hvis du skulle møde en af greenkeeperne , så slå ikke til bolden , før greenkeeperen har givet tydeligt tegn.

Jakob Kaltoft Nielsen

Greenkeeperchef

greenkeeper@bbgolf.dk